Anonymitet og privatliv
Din anonymitet er meget vigtig for os, og vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at du trygt kan besøge vores hjemmeside eller kontakte vores rådgivere – både på chat, mail og telefon.
Her kan du læse om, hvad vi i TalMedOs gør for at sikre din anonymitet, når du besøger vores hjemmeside eller kontakter os.
I alt vores arbejde følger vi databeskyttelsesloven og GDPR. Læs mere om, hvordan vi behandler dine data i vores persondatapolitik.
Du kan også læse mere om, hvordan rådgivningen foregår, når du kontakter os.
Når du chatter med os, skal du ikke opgive nogen personlige oplysninger. Hvis du vil, kan du skrive dit køn og din alder. Den information bruger vi til at rådgive dig bedst muligt.
Vi opfordrer dig til at undlade at skrive dit navn eller andre personoplysninger – som for eksempel telefonnummer, adresse eller fødselsdato. Samtalen i chatten kan kun ses af vores rådgivere, og den bliver slettet efter 30 dage. Din ip-adresse bliver krypteret, og vi kan derfor ikke se den. Den bliver slettet efter seks måneder.
Når du skriver en mail til os, skal du oplyse din mailadresse for, at du kan modtage et svar fra vores rådgivere. Din mailadresse er krypteret og anonymiseret, og vi kan derfor ikke se den. Hvis du vil, kan du skrive dit køn og din alder. Den information bruger vi til at rådgive dig bedst muligt.
Vi opfordrer dig til at undlade at skrive dit navn eller andre personoplysninger – som for eksempel telefonnummer, adresse eller fødselsdato. Din besked kan kun ses af vores rådgivere, og den bliver slettet efter 30 dage. Din ip-adresse er krypteret og anonymiseret, og vi kan derfor ikke se den. Den bliver slettet efter seks måneder.
Når du ringer til os, skal du ikke opgive nogen personlige oplysninger. Hvis du vil, kan du fortælle dit køn og din alder. Den information bruger vi til at rådgive dig bedst muligt.
Vi opfordrer dig til at undlade at sige dit navn eller andre personoplysninger – som for eksempel din adresse eller fødselsdato. Dit telefonnummer er anonymiseret og krypteret, og vi kan derfor ikke se det.
Du skal ikke opgive nogen personlige oplysninger, når du besøger vores hjemmeside. Du vil blive bedt om at tage stilling til, hvilke cookies vi må indsamle. Du kan læse mere om cookies nederst til venstre på siden.
For at kunne huske dine valg, gemmer vores cookieværktøj din ip–adresse i anonymiseret form, og vi kan derfor ikke se den. Det bliver slettet efter et år.