Hvad kan jeg gøre, hvis jeg fortryder noget seksuelt, jeg har gjort?
Hvis du er ked af noget seksuelt, du har gjort, kan det være forbundet med svære følelser som skyld og skam. Det er følelser, der sjældent går væk af sig selv – men heldigvis er der noget, du kan gøre ved dem.
Her kan du læse om:
Gode råd til, hvad du kan gøre
Der er forskellige ting, du kan gøre, hvis du fortryder noget seksuelt, du har gjort. Her får du fire gode råd.
Du kan også læse mere her, hvis du er i tvivl, om du har gjort noget ulovligt.
Når du kontakter os, er du anonym – medmindre du selv fortæller, hvem du er. At være anonym betyder, at vi ikke kan se informationer om dig – som for eksempel dit navn, telefonnummer, mail, adresse eller andet. Du kan læse mere i vores persondatapolitik.
Når du kontakter os, vil du komme til at tale med en voksen, som er vant til at tale med børn og unge, der har samme svære tanker som dig. Du er nemlig ikke alene. Alle rådgivere er ansatte i Red Barnet og har en uddannelse, der handler om børn og unge.
Du kan kontakte os via mail, chat eller telefon. Når du kontakter os, vil vi:
- Tale eller skrive med dig om din situation og stille spørgsmål til den
- Lytte til, hvad der er vigtigt for dig
- Svare på dine spørgsmål
- Tale eller skrive med dig om, hvad et godt næste skridt kan være
Du bestemmer selv, hvad og hvor meget du vil fortælle os. Vi spørger ikke om dit navn, eller hvem du er. Det kan være, at du er tilfreds med dine svar efter at have kontaktet os en enkelt gang. Men det kan også være, at du gerne vil tale med os flere gange. Når du kontakter os, aftaler vi, hvad der passer bedst til dig.
Det betyder, at rådgiverne i udgangspunktet ikke må fortælle, hvad I snakker om til andre uden for rådgiverteamet. Nogle gange kan der være undtagelser, som handler om vores underretningspligt.
Læs mere om underretningspligt nedenfor.
Hvis du fortæller noget, som gør os bekymret for dig, har vi pligt til at sige det til den kommune, du bor i. Det kan for eksempel være, hvis du fortæller, at nogen har udsat dig for et seksuelt overgreb, eller at dine forældre slår dig. Alle voksne i Danmark har underretningspligt – for at sikre, at alle børn og unge får hjælp og støtte.
Men fordi du er anonym, når du kontakter os, kan vi ikke underrette kommunen – medmindre du selv fortæller os, hvem du er.
At vi har afværgepligt betyder, at vi har pligt til at sige det til politiet, hvis du fortæller, at du vil gøre noget ulovligt – for eksempel ved et barn. Vi kan dog kun sige det til politiet, hvis du selv har brudt anonymiteten og fortalt os, hvem du er – eller hvem barnet er. Hvis du ikke fortæller det, har vi ikke mulighed for at sige det til politiet. Du kan læse om, hvad der sker, hvis du er bekymret for at have gjort noget ulovligt.
Hvis der er noget andet, du gerne vil vide om rådgivningen, er du velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål. Du kan for eksempel skrive en mail.
TalMedOs er en rådgivning i Red Barnet. Red Barnet skal følge databeskyttelsesloven og GDPR. Det betyder, at Red Barnet skal fortælle dig, hvilke personoplysninger vi har om dig (det kan for eksempel være være navn eller mailadresse), samt oplyse dig om, hvilke rettigheder du har, når vi håndterer dine data.
Læs mere om, hvordan TalMedOs behandler persondata.
Har du tanker om selvmord?
Du skal ikke gå alene med de tanker. Del dine tanker med nogen, du stoler på.
Du kan også ringe til Livslinien på 70 201 201 eller chatte anonymt med dem. De sidder klar til at hjælpe dig.
Hvad ville du råde en ven til i samme situation?
Som mennesker kan vi have en tendens til at være hårde ved os selv. Det kan gøre, at vi ikke er lige så gode til at hjælpe os selv, som vi er til at hjælpe en ven. Prøv at forestille dig, at du er din egen ven. Hvad vil du råde din ven til at gøre i samme situation?
Den hjælp, du vil råde din ven til, er hjælp, du også har ret til. Hvis du kontakter os, vil vi også meget gerne finde den helt rigtige hjælp til dig såvel som din ven.